Har du udfordringer med at navigere i det kommunale system?

Nogle gange skal du ikke bruge terapi. Du skal bruge én, der kan læse sagsakter, forstå systemet og sige: “Her er problemet – og her er dine muligheder.”

Faglig vurdering

Er der noget galt i sagen? Så finder jeg ud af det.

Overblik

Jeg samler trådene og sikre at intet bliver overhørt eller glemt når beslutninger træffes.

Retning

Jeg fortæller dig om dine muligheder og viser dig vejen igennem systemet

Systemet er uoverskueligt

Måske står du midt i en sag, du ikke kan finde hoved og hale i.
Du forsøger at gøre det rigtige, men møder kun tavshed, afslag eller nye krav.
Måske forstår du ikke reglerne – eller føler dig ikke hørt.
Uanset hvad din sag handler om, så hjælper jeg dig med at danne overblik og gøre din sag overskuelig, så du selv kan navigere og tage styringen i mødet med systemet.

Jeg kan se hvor kæden hopper af

Jeg er uddannet socialrådgiver og har mange års erfaring med sagsbehandling – både som rådgiver, underviser og konsulent.
Jeg kender systemet indefra, men jeg står altid ved din side.
Min styrke er at analysere en sag hurtigt og grundigt, skære ind til kernen og give dig realistiske handlemuligheder.

Jeg drømmer om, at alle skal have styrken, muligheden og overskuddet til at handle i deres eget liv – og ikke miste sig selv i systemet.

Hvad andre siger

Forælder til 19-årig

“Matilde har været en uvurderlig støtte i en svær tid. Hendes indsigt og vejledning har hjulpet mig med at finde ro under min søns afsoningsforløb. Nu skal han snart løslades, og Matilde har hjulpet os med en løsladelsesplan som både han og jeg tror på.”

Forældre til 28-årig

“Tak for din STORE hjælp. Du er mere end en faglig kompetent socialrådgiver, du besidder også stærke og gode personlige egenskaber med din viden, følelser og holdninger til livet.”

Socialfaglig Rådgivning

– fordi ingen skal stå alene når livet er svær.